Teori

Her kan du læse mere om den afsluttende teoriprøve, teoriundervisning og generhvervelsesregler.

Den afsluttende teoriprøve

Prøven hos politiet består af 25 lysbilleder med trafiksituationer, hvor der til hver situation kan stilles op til 4 spørgsmål. Du skal svare korrekt på 20 af billederne for at bestå prøven.

Før du tager teoriprøven hos politiet så anbefaler vi, at du kommer til ekstra teoriundervisning og tager nogle ekstra evaluerende teoriprøver på køreskolen. Alle er velkomne til gratis evaluerende teoriprøver på køreskolen og det tilbyder vi to gange om ugen. Når du kan bestå de sidste 5 prøver med max 3 fejl på køreskolen, så kan du være ret sikker på at du kan bestå teoriprøven hos politiet.

Prøven afholdes i politiets lokaler typisk i Valby,Toftegårds plads, Gammel køge landevej 1. Til teoriprøven skal du huske pas, lektionsplan, ansøgning om kørekort og eventuelt tidligere udstedt kørekort. Det er vigtigt, at du ankommer i god tid. Forsinkelse vil medføre, at du bliver udelukket og nægtet adgang til eksamens lokaler. Herefter skal en ny prøve berammes og ny betaling gennemføres. Politiets gebyr som dækker både teori og praktisk prøve er 580,- dkr.

Teoriundervisning

Vi tilbyder teoriundervisning hver dag og gennemgang af teoriprøver to gange om ugen! På køreskolen bruger vi den nyeste interaktive teoriundervisning kombineret med holdundervisning.

Du kan øve både teori og teoriprøver på skolens pc'er. Der er altid en kørelærer tilstede. To gange om ugen tilbyder vi ligeledes holdundervisning, hvor vi gennemgår evaluerende teoriprøver på storskærm, som minder om rigtig teoriprøve hos politiet. Herved er du bedre forberedt til den afsluttende teoriprøve. Vi går meget op i, at vores elever består både teori og praktisk prøve første gang. Sådan sikre vi dig en høj kvalitet og høj beståelsesprocent.

Generhvervelse af kørekort

Politiet kan inddrage førerretten, hvis den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at få kørekort. Hvis en person nægter at medvirke til de undersøgelser eller prøver, der er nødvendige til en afgørelse heraf, kan politiet straks inddrage førerretten. Har førerretten været frakendt ubetinget, kan retten efter frakendelsestidens udløb kun generhverves, hvis en kontrollerende køreprøve bestås. Uanset hvad så hjælper vi dig med at få dit kørekort tilbage.